Hestens adfærd og sanser

Hesten er et flok- og flugtdyr, hvilket betyder at flokken er meget vigtig for hesten. Det kan vi benytte os af, ved at blive en del af flokken - som hestens fører.

At hesten er et flugtdyr gør at den helst vil flygte, hvis den bliver bange. Flugtinstinktet er stærkt hos hesten og det er noget du bør have kendskab til for at omgangen med hesten skal blive så sikker som mulig.

At være fører indebærer ikke at du skal være streng og hård, men at du skal være tydelig, bestemt og konsekvent for at vinde hestens fortrolighed og tillid. Har hesten en rolig og selvsikker fører som signalerer at tingene er okay, så vil du kunne få hesten til undersøge og acceptere det, som den i første omgang blev bange for. Straf aldrig en hest som bliver bange, da du så bare forstærker det ubehagelige og du risikerer at få et endnu større problem end det måske var fra begyndelsen.

Hesten sanser er særdeles veludviklede

Synet

Hestens ører er placeret på hver sin side af hovedet, hvilket giver et meget stort synsfelt, men derimod intet direkte skarpsyn. Dette for at den nemt skal kunne opdage farer fra nær og fjern i alle retninger. Det kan sammenlignes med eksempelvis en løve som er et rovdyr, den har øjnene placeret forrest midt på hovedet og deres skarpsyn er særdeles godt for at kunne fokusere på sit bytte og nedlægge det.

Lugtesansen

Heste har en særdeles god lugtesans. Det ser vi f.eks. på hoppen som genkender sit føl på lugten eller hvis vi har blandet noget nyt i foderet, så vil man kunne se at hesten reagerer før den overhovedet har smagt. Hestene bruger også lugtesansen til at kommunikere med, de har ofte en hurtig mule-til-mule kontakt, når de hilser. Når du hilser på en ny hest, så er det ikke ualmindeligt at den snuser både længe og grundigt til dig for at få en fornemmelse af hvem du er. Det er takket været lugtesansen, at heste mange gange har kunnet opdage fare og rovdyr, dengang de levede vildt og på denne måde kunne komme i sikkerhed og overleve. Blæser det meget har heste svært ved at skelne mellem de forskellige lugte og det kan være en direkte årsag til, at hesten ofte bliver urolig og nemmere skræmt, da deres instinkt siger at de pga. vejrforholdt ikke vil kunne opdage en eventuel fare i tide.

Smagssansen

Smagssansen er tæt forbundet med lugtesansen. Vil du introducere noget nyt kan det være en rigtig god ide at vænne hesten til den nye smag. Dette kan være godt at have i baghovedet, hvis du har en hest som ikke drikker nok under et stævne, hvor vandet smager anderledes. Her kan du vænne den til at du blander æblecider i vandet, så det på denne måde kommer til at smage ens både hjemme og ude.

Hørelsen

Hesten hører ekstremt godt, den kan opfange både højere og lavere toner end vi mennesker. Den kan bevæge ørene uafhængigt af hinanden og herved opfange lyde fra forskellige retninger og lokalisere hvor de kommer fra. Det er også med ørene hesten viser om den er nygerrig, bange eller sur.

Følesansen

Hestens følesans er størst ved hovedet. Ved hjælp af følehår som sidder på mulen og omkring øjnene kompenseres der bl.a. for det meget begrænsede synsfelt, som hesten har lige foran sig. Følehårene på mulen/læberne gør også at hesten kan sortere maden fra. Du må aldrig klippe følehårene af!

At hesten er meget følsom i huden, ved du måske allerede. Tænkt blot på hvor voldsomt din hest kan reagere, hvis en flue sætter sig på den. Vær opmærksom på dette under din håndtering af hesten, sommetider tager vi måske unødvendigt hårdt fat, hvor det måske er tilstrækkeligt med et let tryk eller tag.