De forskellige trenser

Trensen - eller hovedtøjet, som det også kaldes – findes i flere forskellige modeller. De er udformede efter de forskellige behov fra disciplin til disciplin. De fleste trenser er fremstillet i læder, men der findes også nogle som er lavet i kunstlæder eller sågar i plastic.

Der findes seks forskellige størrelser, når vi taler om trenser: Mini-shetland, shetland, pony, cob, full og X-full. Man kan dog ikke forvente at alle modeller findes i samtlige størrelser. Mange findes kun i pony, cob og full. Kategori 3 ponyer skal oftest have str. pony, mens kategori 2 og 1 normalt bruger str. cob. Der findes dog enkelte ponyracer som er meget smalle rundt om næseryggen, men med en bred pande. Her kan det være en idé at vælge den mindre trense og købe et pandebånd i en større størrelse.

De fire mest almindelige næsebånd

De fire mest almindelige næsebånd til en klassisk engelsk trense er: Hannoveransk næsebånd, engelsk næsebånd, kombineret næsebånd og krydsnæsebånd.

Hannoveransk næsebånd

Er ideelt til ungheste, da dette næsebånd spændes under biddet og derfor ikke trykker mod tænderne som kan være ømme i ved f.eks. forbindelse med udskiftningen af mælketænderne.

Næsebåndet er skånsomt mod hesten, da man ikke behøver at spænde det særligt stramt for at forhindre hesten i at gå og åbne munden. Det kan også med fordel bruges til den voksne hest.

Engelsk næsebånd

Et engelsk næsebånd sidder indenfor kindstykkerne og ca. to cm. under kindbenet. Det er et enkelt næsebånd som både findes i tynde og lidt bredere variationer. Dette næsebånd bør ikke spændes hårdere end at du kan få plads til ca. to fingrer mellem næseryggen og næsebåndet.

Har du en ung hest (under seks år) er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på, at hesten ikke får sår inde i kinden pga. af næsebåndet og tandudskiftning.

Kombineret næsebånd

Det kombinerede næsebånd minder om det engelske næsebånd, men har en ekstra rem, der spændes under biddet for at forhindre hesten i at gå og åbne munden.

Når du spænder dette næsebånd, så er det vigtigt først at spænde den øverste rem (Se: engelsk næsebånd) for siden at spænde den nederste rem. Dette for at undgå det øverste næsebånd ikke trækkes ned.

Krydsnæsebånd

Dette næsebånd bruges traditionelt til springhesten, men kan også være et udmærket valg til unghesten, da remmene ikke kan ligge og trykke på tænderne på samme måde, som både det engelske og kombinerede kan.

Krydsnæsebånd har to remme som krydses over næseryggen. Den øverste rem skal ligge lidt oppe på ganaschen og den nederst bag ved biddet.

Inden for de seneste år er der kommet en del nye modeller som alle bygger på samme principper som de fire ovenstående typer, men med nogle små ekstra detaljer.

Sådan tilpasser du din trense

Pandebåndet skal ligge ind til panden. Det må ikke være for kort, da det så trækker nakkestykke frem og trykker hesten bag ørene. Du skal kunne få en håndsbredde ind mellem hageremmen og indersiden af hestens ganasche for ikke at genere hestens luftveje. Både det kombinerede og det engelsk næsebånd skal sidde ca. to fingre under hestens kindben for at undgå skarvmærker. Ingen af dem må sidde for langt nede, da det i så fald kan medfører at hesten nives mellem bid og næsebånd. Næsebåndet bør ikke spændes strammere end, at du kan få plads til to fingres bredde.

Der findes også bidløse trenser, hvor det som ligner et almindeligt næsebånd, har remme som du sætter tøjlerne fast i. Remmene krydses under hagen/ganaschen. Når du tager i tøjlen, så kommer der et pres på kindstykket i modsatte side. Du styrer altså hesten ved hjælp af det pres der opstår, når du tager i tøjlen.

Sidepull

Sidepull er en trense uden bid og påvirker hesten via tryk på næseryggen samt tryk fra siderne. Det er nemmere at stille og bøje hesten korrekt på en sidepull trense sammenlignet med et hackamore.

Kandar

Kandar er et særligt hovedtøj, som normalt kun bruges til dressur på højt plan. Det har dobbelte kindstykker, så du kan sætte et bridonbid og et stangbid fast. Næsebåndet er typisk den engelske model. Der rides altid med to tøjler.

Valg af tøjle

Hvilken tøjle man vælger er ofte en smagssag. Man kan få nogle helt i læder, med eller uden tøjlestoppere, flettede eller glatte. Der findes også lædertøjler med gummibelægning for at give et så godt greb som muligt. Den mest almindelige tøjle er en stoftøjle med læderstopper, så tøjlen ikke glider ud af hånden. Når du vælger tøjle – prøv gerne at holde flere forskellige slags i hånden og sammenlign dem, så du finder frem til den som passer netop dit behov. Springer du eller rider du ofte tur, så er en tøjle med et godt greb, en gummitøjle eller en med stoppere at foretrække. Hvis du rider dressur så vil du måske hellere have en helt glat lædertøjle eller en med mindre stoppere.

Pandebånd

Pandebåndet er hovedtøjets smykke. Her findes der masser at vælge imellem, alt fra helt enkle og diskrete til meget pyntede med både perler og bling-bling. Det er vigtigt at være opmærksom på at pandebåndet ikke er for kort, så det trækker nakke- og kindstykkerne frem og derved giver et ubehageligt tryk mod hestens ører.

Island

En islændertrense består oftest kun af en nakkerem, kindstykker og et næsebånd. Mange vælger pandebåndet fra og ofte er der heller ingen hagerem. Næsebåndet har typisk altid været en hannoveransk model, men der kommer flere og flere modeller til islænderne med kombinerede næsebånd. Tøjlerne sættes oftest fast med karabinhager og det er sjældent at tøjlen kan skilles ad på midten.

Western

Westerntrenser er ofte meget dekorerede og er som regel altid uden næsebånd. En sidepull trense er ofte også populær blandt westernryttere og har man en sådan bidløs trense, så styreres hesten via tryk på næseryggen og siden af kæben.